HenvendelseKirker og SognehusGudstjenesterArrangementerMusik og SangKirkegårdeKalenderKirkesideFor børnBillederMenighedsråd
 
Tilbage til forsiden
 
Restaurering af Them kirke

Menighedsrådet har besluttet at foretage en restaurering af Them kirke. Restaureringen skal bl.a. omfatte kalkning, nyt varmesystem og nyindretning.

Prøvekalkning

Som indledning til restaureringen har konsulent Birgitte Faurhøj fra Nationalmuseet foretaget forskellige prøvekalkninger af kirkerummet.

Formålet med prøvekalkningen er at finde ud af, hvilken kalkningsmetode, der skal anvendes, idet det har vist sig at være problematisk, at få kalken til at hæfte på.

Prøvekalkningerne skal nu have lov til at stå et år før der tages stilling til hvilken metode, der skal anvendes.

Derudover er der lavet restaureringsforsøg med de kalkmalerier, der er i kirkens hvælvinger. Der er forsøgt med 2 metoder.

Den ene metode går ud på at dække Kalkmaleri-mønstrene med et isolerende lag. Derefter kommer der kalk på. Når kalken er tør, kan det isolerende lag børses af, og så står de oprindelige kalkmalerier tilbage. De skal så retoucheres og repareres.

Den anden metode går ud på at male de oprindelige motiver op igen. Denne metode er ikke at foretrække, da malerierne mister præget af at være gamle.

 
 l#S Them og Brande Kirker • Museumsvej 6 • 8653 Them