Den lutherske reformation blev indført i 1536 ved kongevalget i Skt. Sørens Kirke i Gl. Rye. De katolske kalkmalerier blev kalket over og siden glemt. Og præsten skulle prædike på dansk, så folk kunne forstå det. I 1585 indførte man bænke, så folk kunne sidde ned i kirken. De blev lavet solidt af egetræ med udskårne navne på gårdmændene, så man vidste hvor man havde sin plads. På første række sad kongens mand på Løgagergård - Jacob Bertelsen, som var den mægtigste i sognet.
Samtidig fik man den udskårne prædikestol og altertavle, hvis oprindelige udsmykning er ukendt, men i 1849 fik indsat det nuværende billele af Jesus' korsfæstelse. Prædikestolen har haft billeder af de 4 evangelister, hvoraf man stadig kan skimte evangelisten Johannes på det inderste felt. Men hovedsagen står med forgylte bogstaver: "Ja salige ere de som høre Guds ord och bevare det."
Kirken er åben alle hverdage i graverns normale arbejdstid - ellers kan man låne nøglen.
Niels Uldall-Jessen