Udstilling i sognehuset

 

Jette Lambertus


Jeg er netop blevet 70 år her i august 2026 og er bosiddende i Kragelund gennem de sidste 32 år, født og opvokset i Bryrup og lærte her at værdsætte naturen.

Jeg har gennem mit arbejdsliv, som bl.a. farvehandler og farvekonsulent haft farver tæt inde på livet. Jeg holder især af at lege med farverne og sætte dem op mod hinanden, så de fremhæver og beriger hinanden.
I 1993 gik Jeg på Silkeborg Kunstskole, ledet af Kunstmaler Ryan Riiskjær og blev undervist af Kunstmalerne Bodil Sohn og Niels Frank.
Senere blev jeg uddannet tekstilformidler på Skals Håndarbejds skole hhv. - Håndarbejdsseminarium og lærte at sætte pris på æstetik og akkuratesse.
Jeg holdt en længere pause fra maleriet, men vendte tilbage under Corona. Jeg begyndte at mødes regelmæssigt med en veninde for at male akvarel – en traditon vi fortsat holder fast i, selvom min veninde siden er flyttet til Fyn, så maler vi blot On-line, hvis ikke vi lige kan mødes.
Jeg har udstillet på ”Kultur l Kanten” ved Bovbjerg / Lemvig i 2026 samt deltaget i en særudstilling i Engesvang i 2025 i forbindelse med en markering af Kim Larsens , 80 års fødselsdag.

Disse billeder ses i forhallen.

Naturen er min største inspirationskilde – både landskabet som helhed og de små nærstudier af blomster, blade, grene og andre detaljer.
Jeg deltager løbende i kurser hos professionelle kunstnere for at udvikle mine teknikker og mit personlige udtryk.

For mig handler kunsten først og fremmest om glæden ved at se, opleve og omsætte naturens farver og former til kunst.