Strik med mening

Når et barn bliver døbt i én af kirkerne i Them sogn, bliver vandet tørret af med en fin lille hvid dåbsklud. Den lille dåbsklud har et andet menneske i sognet siddet og strikket til den lille, som får kluden med hjem som et minde om dåben.

Én gang om måneden mødes en flok damer (herrer er også velkomne!) i Them Sognehus til strik, hygge, snak og kaffe. Der strikkes dåbsklude, engle, som gives til børn til jul, håndklæder og andet godt, som kan købes ved arrangementer i kirken og sognehuset. Overskuddet herfra går til sognets julehjælp.

Alle er velkomne til at være med. Garn udleveres, og strikkepindene medbringer man selv. Kontaktperson for strikkeklubben er Birgit Dalsgaard (tlf: 40710292).